Hop til indhold

Folkedrabet i Rwanda på landets tutsi-befolkning brød ud den 6. april 1994. Da blev et fly med landets præsident, Juvenal Habyarimana, skudt ned. I 100 dage blev op mod 1 million mennesker dræbt. Ofrene var primært de personer i befolkningen, der fik et tutsi-stempel i deres identitetspapirer, dengang belgierne var koloniherrer i landet – eller disse personers efterkommere. Men også hutuer, der ønskede at hutuer og tutsier kunne leve fredeligt sammen i Rwanda, blev dræbt eller måtte flygte.

I mange år havde hutu- og tutsi-befolkningerne kæmpe om magten i landet. I sidste ende var det landets præsidentfrue og hendes støtter, der planlagde folkedrabet. Ved hjælp fra landets radiostationer fik de hutuerne til at opfatte tutsierne som fjender, og da folkedrabet brød ud greb de deres macheter og udførte planen.

Drabsmænd og ofre havde i mange tilfælde været tidligere naboer og venner. Dette efterlod de overlevende i befolkningen med dybe ar på sjælen – for hvem skal man stole på, hvis ens naboer og tidligere venner kan finde på at dræbe ens familie?

Efter folkedrabet er der begået flere voldshandlinger, som fx hævndrab. Men der er også gennemført rettergange for at straffe de skyldige, så de overlevende kan få retfærdighed.

Mange gerningsmænd har undskyldt deres handlinger, og mange overlevende familiemedlemmer har tilgivet. For det at undskylde og tilgive og derigennem opnå forsoning ses som det eneste håb for en fredelig fremtid i landet.

Filmen viser to eksempler på, hvordan det er at være overlever efter folkedrabet.

Hvordan er rwanderne kommet videre? Hvilke sår har svært ved at hele? Og hvordan opnår man forsoning, der bringer befolkningen fra fjendskab til venskab eller i det mindste bare til fordragelighed og fred?

Kunne folkedrabet have været undgået? Hvordan kunne man have grebet ind mod magtdemonstrationer, diskrimination, ondsindet propaganda og planlægning af drab? Hvem synes du har ansvaret i folkedrabet i Rwanda, og hvem har ansvaret for at forebygge fremtidige folkedrab?

Gennem temaets ressourcer kan du få forståelse af tiden lige inden, under og efter folkedrabet i Rwanda. Fx viser en række korte dokumentarfilm, hvor galt det gik i Rwanda, fordi befolkningen ikke fik løst tidligere konflikter på en varig måde. Du vil møde personer, der lever i Rwanda i dag og kæmper for at komme videre; beder om tilgivelse, tilgiver, forsoner sig og forsøger at glemme de overgreb, der er blevet begået mod familie, venner og folk de kender. Du vil se klip der fortæller, hvordan man arbejder for at undgå at konflikten bryder ud igen, fx gennem dans, men også ved at regeringen holder befolkningen i “en stram snor”. Men kan man undertrykke utilfredshed, og er landet så et reelt demokrati?

I fagteksterne kan du læse om Rwandas historie, om hvad der kendetegner et demokrati samt om psykologiske og sociologiske teorier, som måske kan give dig forståelse for, hvordan så ondskabsfulde handlinger, som et folkedrab er, kan finde sted.

Temaets modeller kan du bruge til at analysere på de tegn, der viser, at et folkedrab måske er på vej. Det kan også give dig en forståelse for, hvorfor konflikter, som man tror er løst, let blusser op igen.

De 5 faser når man arbejder problemorienteret

I jeres problemorienterede arbejde skal I gennem 5 faser:

Hver fase kan indeholde flere underfaser. For eksempel kan der være mange ressourcer, og de skal alle analyseres.

Model der viser de fem faser i forløbet

1 Orienteringsfasen

Når I ser og læser jeres ressourcer til temaet igennem, er det en god ide at skrive et lille resume til hver. Skriv også, hvad I undrer jer over, eller hvilke associationer I får til andet, I har arbejdet med tidligere.

Inden I går videre til næste fase

På baggrund af jeres noter kan I lave et mindmap over temaet. Her må I gerne skrive både det I ved, og det I kunne tænke jer at vide. Farvelæg de dele af mindmappet, som I alle synes er de mest interessante.

2 Problemformuleringsfasen

Læs den foreslåede problemformulering grundigt igennem. Overvej om den passer til jeres interesser i jeres brainstorming. Kom med forslag til, hvordan problemformuleringen kan tilpasses jeres forestillinger og interesser, eller skriv en ny fra bunden af. Husk, at en problemformulering ikke blot må kunne besvares med et ja eller nej; den skal sikre at I kommer til at diskutere. Få jeres forslag godkendt af jeres lærer.

Inden I går videre til næste fase

Tjek at jeres problemformulering indeholder alle de elementer, som i finder i Hjælp til problemformulering under Hjælpetekster.

3 Analysefasen

For at kunne besvare jeres problemformulering skal I lave en analyse. Det gør I ved at arbejde med alle de ressourcer, som giver jer viden, og uddybe den ved at anvende de tilhørende grundmaterialer. For at sikre at I kommer godt i gang, kan I anvende jeres hjælpespørgsmål, når I arbejder videre med jeres ressourcer, for at uddybe jeres forståelse af dem inden næste fase.

På dette niveau skal I også gennemføre kildekritik. Til det formål kan I anvende dokumentet Viden om historien bygger på kilder under Grundmaterialer nedenfor.

Når der skal analyseres kan man også bruge modeller. Det kan f.eks. være en model, der generelt beskriver trin man skal igennem for at løse en konflikt. Ved at bruge modellen kan man vurdere, hvor langt fra eller tæt på en konflikten er i forhold til at blive løst. Ud fra modellen kan man desuden komme med forslag til, hvad der skal til, for at komme tættere på en løsning. Andre modeller kan være en hjælp til at vurdere andre forhold, fx om et samfund kan kaldes for et demokrati eller ej.

Inden I går videre til næste fase

Inden I skal videre til produktfasen, skal I svare på jeres problemformulering. Men I skal også finde svar på de spørgsmål, der er dukket op undervejs. Det kan I gøre i jeres grundbøger eller ved at søge på biblioteket eller på nettet. Husk at I skal skrive ned, hvilke materialer I bruger, og at I også skal lave kildekritik af dem.

Nogle spørgsmål kan man ikke finde svar på. De er dog stadigvæk vigtige. I kan skrive dem ind i jeres perspektivering for at fortælle andre, hvad der også kunne være interessant at vide eller undersøge ved en anden lejlighed.

4 Produktfasen

Når I skal lave et produkt til et tema, kan det være en god ide, at vælge en produktform, som I også har arbejdet med undervejs, Til Rwanda-temaet er I blandt andet stødt på både dokumentarfilmgenren og NGO’er. Under Grundmaterialer og Hjælpetekster er der beskrivelser af, hvad der er særligt ved en dokumentarfilm og hvordan man opstarter en frivillig organisation – NGO, og hvordan disse kan laves som et produkt.

Uanset om I vælger at lave en film, en NGO, en rapport eller noget helt fjerde, så er det vigtigt, at svaret/konklusionen på jeres problemformulering fremgår af jeres produkt, sammen med den viden der ligger til grund for konklusionen. Med andre ord, så kan I kun anvende argumenter i jeres svar, som I tidligere har nævnt i jeres analyse. Der må ikke dukke komplet ny viden op til sidst.

I en film må man altså både vise den viden man har skaffet sig og den konklusion, som man har draget på baggrund af denne viden. På den måde viser man, hvordan man er nået frem til sine svar.

5 Afslutning

Sammen med jeres lærer skal I aftale, på hvilken måde I kan afslutte jeres arbejde. Det kan være I skal vise jeres film og besvare spørgsmål, det kan være I skal lave et lille oplæg før I viser filmen, eller noget helt tredje.

Når I ser jeres kammeraters produkter, er det vigtigt at I ser efter, hvordan de besvarer deres problemformulering, og ikke om kostumerne kunne være flottere. På den måde kan I hjælpe med til, at der kommer fokus på, hvad man får lært om det tema man arbejder med.

Læs teksten At give feedback på et produkt under Grundmaterialer. Her er der gode råd til, hvordan både de der giver og modtager feedback, kan få en god og lærerig oplevelse.

Sidst opdateret: 13 timer siden