Hvad er journalistik?
Journalistikken er den hurtige og korrekte formidling af nyheder, holdninger og information: Den er opstået i forbindelse med, at de første aviser blev trykt. Journalistikken har løbende udviklet sig, specielt siden 1900-tallet, til den form, som vi kender den i dag. Den formidling af information og holdninger mellem borgerne som journalistikken står for, er vigtigt i et demokratisk samfund.
De to hovedgrupper af journalistiske genrer
Journalistikken kan inddeles i forskellige genrer, hvoraf hver genre har sin egen funktion og sine egne kendetegn. Selvom de journalistiske genrer forgrener sig ud i en masse undergenrer, som ofte krydser hinanden, kan man skelne mellem to overordnede grupper: information og opinion (offentlig mening).
En journalist kan i sit arbejde sagtens blande forskellige undergenrer, men det er vigtig, at det er tydeligt for læseren, om der er tale om formidling af information eller opinion, da det understøtter tekstens troværdighed og dermed tekstens formål.
Informationsgenren
Når det gælder informationsgenren, skal journalisten være så saglig som muligt over for indholdet. Der må ikke tilføjes “lidt” ekstra, og journalisten skal holde sin egen mening ude af teksten. Informationsgenren kendetegnes ved, at ordene “jeg” eller “vi” kun sjældent bruges.
Opinionsgenre
I opinionsgenren gælder det om at journalisten giver udtryk for sin egen mening, og derfor bruger man ofte ordene “jeg” eller “vi”.
Denne genre giver læsere og eksperter mulighed for at komme til orde i en avis. Det at skrive sin mening på de sociale medier eller i kommentarfelterne under en online artikel er dog ikke det samme, som at skrive et læserbrev eller en kronik. Artikler i opinionsgenren bliver inden de trykkes redigeret af journalister og redaktører, det gør kommentarerne ikke.
Lidt mere om undergenren reportagen
En reportage er en særlig genre under informationsgruppen, som er god til at formidle hændelser, som journalisten har været tæt på. I en reportage anvendes et beskrivende sprog, så man næsten føler, at man selv er til stede. Den har et kronologisk hændelsesforløb, som ligeledes gør, at læseren får en følelse af, at hændelserne foregår for næsen af ham. Man skal være opmærksom på, at de mange beskrivelser altid er farvet af journalistens oplevelse af hændelsen, og den er derfor langt fra saglig. Derfor må man altid tænke over, med hvilket formål journalisten har skrevet reportagen, eller evt. hvilket politisk ståsted hun har.
Den første reportage regnes for at være skrevet af Herman Bang i Nationaltidende den 4. oktober 1884 efter Christiansborgs brand.
Du kan sammenligne den med reportagen af Hans Bülow fra hans rejse til Irak, for at møde og dokumentere forfulgte yazidier i en flygtningelejr – En journalists rejsebeskrivelse.