Hop til indhold

Temaet Fake news – Myanmar retter sig mod ungdoms- og voksenuddannelserne. Temaet handler om den betydning medierne har haft i forbindelse med forfølgelsen af rohingya-befolkningsgruppen i Myanmar og om, hvordan man i dag prøver at forhindre, at noget lignende kan ske igen.

Rohingyaer i flygtningelejr i Bangladesh (foto: Russell Watkins/DFID, CC 2.0).

Mediernes rolle

Massemedier og de sociale medier har haft en væsentlig rolle i forfølgelsen og den seneste etniske udrensning af rohingyaerne i 2017.

Gennem temaet vil der være fokus på fake news – altså misinformation, men også hate speech og den rolle sproget havde op til konflikten for at oppiske en hadefuld stemning mod rohingya-mindretallet.

Temaet indeholder en interaktiv quiz, hvor du kan lære hvad man skal være opmærksom på, og hvilke værktøjer der er relevante for at afsløre misinformationer – fake news. Forståelsen for temaet er støttet gennem seks film og fem fagtekster, der blandt andet fortæller om Myanmar, landets historie – og rohingyaernes historie.

Hvad skal jeg med viden om fake news?

… tænker du måske. Hadefuldt sprog og propaganda har forårsaget misinformation mange gange før i historien. I dag giver det stadig mening at kunne identificere pressefrihed og mediernes sprog, fordi man her kan se eventuelle tegn på, at et lands demokrati er i fare eller at hele befolkningens lige rettigheder er under pres. Tænk eksempelvis på jødeforfølgelsen og Holocaust under 2. verdenskrig, de etniske udrensninger der fandt sted under konflikten på Balkan i starten af 1990’erne og folkedrabet i Rwanda på den del af befolkningen, som man klassificerede som tutsier, i 1994.

Ved at se på forhold i et land langt borte er det lettere at spotte fejl i den måde, der kommunikeres på – for det er lettere at se andres fejl end sine egne. De mønstre, som man kan se i brugen af fake news, er dog ens alle steder i verden, og du og jeg er i samme risiko for at blive ofre for misinformation, hvis vi ikke er kritiske over for vores kilder.

Det kan indgyde håb og kalde til handling i vores eget samfund, når det ses, hvordan man i Myanmar har identificeret, at manglen på digital dannelse har været “skurken” i befolkningens tro på fake news, og når man ser, hvordan organisationer som fx MIDO i Myanmar i dag forsøger at forebygge, at noget lignende kan ske igen.

Der er flere organisationer i Myanmar som kæmper imod Fake News. Her er Phyu Phyu Thu fra MIDO (foto: Andreas Hansen).

Start gerne med quizzen, så du på en nem måde får opbygget en begyndende forståelse for problematikken omkring fake news. Søg derefter videre i videoerne under ressourcer og fagteksterne på siden, som giver dig mere baggrundsviden og mulighed for indlevelse i en forfulgt befolkningsgruppes forfærdelige oplevelser.

Projektet er støttet af Udenrigsministeriets Oplysningspulje.

Nedenfor kommer links til undervisning, artikler og videoer til at arbejde videre med temaet ‘Myanmar og forfølgelsen af rohingyaerne’.

Film

Hvad er baggrunden for konflikten?

I filmen forklares om baggrunden for konflikten i Myanmar.

Fordrivelsen af rohingyaere i august 2017

I filmen forklares om baggrunden for konflikten i Myanmar.

Sociale medier under konflikten

I filmen forklares om baggrunden for konflikten i Myanmar.

Udfordringer for journalister

I filmen forklares om baggrunden for konflikten i Myanmar.

Kampen for en upartisk nyhedsdækning

I filmen forklares om baggrunden for konflikten i Myanmar.

MIDOs kamp mod fake news i Myanmar

I filmen forklares om baggrunden for konflikten i Myanmar.

MIDOs kamp mod fake news i Myanmar

I filmen forklares om baggrunden for konflikten i Myanmar.

Materialer

Sidst opdateret: 20. oktober 2021
Relaterede sider