I 2012 blev der indført ytringsfrihed i Myanmar. I de forhenværende 50 år havde militærstyrets stramme censur gjort, at befolkningen kun havde adgang til de nyheder, som var blevet godkendt af regimet. En undtagelse var de informationer, man kunne skaffe sig fra medier i udlandet. Over en årrække havde myanmarske grupper i eksil dannet deres egne websites, TV- og radiostationer. Med indførelsen af ytringsfriheden turde disse grupper atter vende tilbage til Myanmar i 2013.
Hver etnisk gruppe sine nyhedsmedier
Myanmar er et land med langt over hundrede forskellige etniske grupper og sprog. Da den nyindførte ytringsfrihed gjorde det muligt at oprette nye uafhængige medier i landet, betød de mange sprog i landet, at hver befolkningsgruppe opbyggede deres egne medier. Konsekvensen var, at de enkelte grupper hurtigt fandt relevante nyheder på disse nye nyhedskanaler, og at borgerne oplevede deres lokale medie som værende mere troværdigt end de nationale eller for den sags skyld de andre etniske gruppers medier.
Som tv-journalisten Zeyar Mav fra den seriøse, tidligere eksil-TV-station Mizzima siger: ”Jeg har været i delstaten Rahkine syv gange. Det er svært. De lokale vil ikke snakke med mig. De siger, min nyhedsdækning er ensidig.”
De forskellige etniske grupper har i årtier levet med censurerede og manipulerede nyheder, og det er en væsentlig del af baggrunden for mistilliden til de landsdækkende medier. At de enkelte etniske grupper holder sig til deres egne medier gør, at meningsudvekslingen grupperne imellem og den indbyrdes forståelse i befolkningen generelt svækkes. Dette er med til at skabe større splittelse mellem befolkningsgrupperne.
Med ophævelsen af censuren, eksilmediernes tilbagekomst og gratis nyheder gennem Facebook samt masseudbredelsen af mobiltelefoner ændrede nyhedsbilledet sig afgørende i årene mellem 2012 og 2015.
Nyhedsstrømmen på Facebook skabte først og fremmest forvirring: Hvad var nyheder og hvad var personlige kommentarer? Hvem kunne man stole på? Befolkningen var vant til at forholde sig til de censurerede, statslige nyhedsmedier, men mediet Facebook var så nyt, at mange i de første år ikke forholdt sig kritisk til troværdigheden i nyheder formidlet gennem Facebook-opslag.
Blandt andet grupper tilknyttet den buddhistiske højrefløj og militæret udnyttede de sociale medier ved at oprette falske profiler og sprede “falske nyheder” og mange typer af misinformation gennem Facebooks myanmarske platform.
I årene op til militærets offensiv mod rohingyaerne i 2017 betød disse gruppers aktiviteter på Facebook, at der blev opbygget og formidlet en massiv hadkampagne mod især denne befolkningsgruppe. Selvom Facebook gang på gang blev informeret og advaret om, hvad der foregik på deres platform i Myanmar, foretog det sociale medie sig intet. Først et års tid efter hadkampagnen, indrømmede Facebook i efteråret 2018, at der var foregået en massiv misinformation på platformens myanmarske hjemmeside.
Situationen i dag
Der foregår stadig en væsentlig kamp på Facebook om meningsdannelsen, mellem de mange forskellige politiske gruppers såkaldte ”tastaturkrigere”. Men i dag er der organisationer som MIDO (Myanmar ICT for Development Organization, hvor ICT står for: information and communication technology), der dagligt holder øje med misinformationen. Facebook er ligeledes blevet langt mere aktiv til at fjerne fake news, misinformation og hadefulde kommentarer fra deres myanmarske hjemmeside.
Grupper i Myanmar bruger stadig Facebook systematisk til at sprede falske nyheder, der kan sætte deres politiske og etniske modstandere i et dårligt lys. Det er derfor fortsat vigtigt at afsløre fake news og at understøtte, at saglige synspunkter bringes frem for at begrænse risikoen for etniske konflikter eller endnu værre etniske udrensninger i landet.
TV-journalist fra Democratic Voice of Burma på arbejde i Myanmar (Foto Andreas Hansen)