Hop til indhold

Hvorfor har mennesker fordomme, og er fordomme nødvendigvis forkerte? Kan undervisning modarbejde fordomme – og hvordan griber man det an?

DIIS’ undervisningsmateriale “Forskellighed og fordomme” (2015) sætter spot på intolerance i vores samfund: Hvad sker der, når nogle grupper af mennesker stemples som ’de andre’ i vores samfund? Hvad gør dem anderledes i andres øjne, og hvordan kan vores forestillinger om dem føre til fjendebilleder, forskelsbehandling og måske i sidste ende vold eller folkedrab?

Materialet "Forskellighed og fordomme" består af:

  • bogen: "Forskellighed og fordomme - en lærebog til grundskolen om intolerance"
  • et øvelseskatalog med 35 øvelser til undervisningen
  • et webbaseret materiale til eleverne
  • en ordliste.

Materialet skal give lærere redskaber til at tage intolerance op som emne i undervisningen og dermed inddrage eleverne i diskussioner om forskellighed og gøre dem mere bevidste om vigtigheden af at skabe rummelige fællesskaber.

Læs mere om bogen, skoleundersøgelsen bag, bestilling osv. på Folkedrab.dk

Sidst opdateret: 17. september 2021