bamarerne: den etniske majoritet i Myanmar, der er buddhistisk.
censur: når typer af informationer, udvalgte dele af nyheder eller tilkendegivelse af særlige holdninger ikke må formidles til borgerne i et land eller læserne af et medie.
Eksempel: En regering i et land forhindrer aviserne i at vise billeder, artikler o.l. fra en demonstration, der kritiserer regeringen. Dermed får borgerne i andre dele af landet ikke at vide, at der bliver ytret en kritik, som de muligvis kunne være enige i.
civilt styre: en stat, der regeres af politikere, i deres egenskab af at være folkevalgte og ikke på baggrund af deres tilhørsforhold til militæret.
eksil: at være landflygtig eller landsforvist. Når man må tage til udlandet, fordi man ikke kan opholde sig i sit hjemland uden fx at blive fængslet.
etnisk udrensning: systematisk fordrivelse eller fysisk udslettelse af bestemte etniske grupper fra et regimets, en stats eller en anden etnisk gruppes side.
fake news: information, som er opsat som en nyhed, men som ikke er en ægte nyhed. Det kan være billeder og fakta, som ikke passer sammen. Eller det kan være artikler, der bygger på fordomme og hvis mål det er at fordreje en politisk sag i stedet for at informere om en begivenhed, sag etc. Ofte er der et formål forbundet med at sende fake news ud.
folkedrab: en konsekvens af en stats/et regimets undertrykkende politik mod en bestemt befolkningsgruppe på baggrund af etnicitet, religion o.l. med det formål at sikre en bestemt ensretning i samfundet, der er begrundet i en ideologi.
fordom: en på forhånd truffet opfattelse, holdning eller vurdering over for andre personer eller en gruppering, som ofte er bygget på rygter og antagelser og ikke på fakta og kendsgerninger.
hate speech: verbalt eller skriftsprogligt angreb på en person eller gruppe på baggrund af uforanderlige forhold som deres hudfarve, race, religion, etniske tilhørsforhold, nationalitet, seksuelle orientering, handicap, kønsidentitet, køn eller andre grundlovssikrede tilhørsforhold. De hadefulde ytringer kan fremme diskriminerende adfærd.
Islamofobi: fobi kommer fra græsk (græsk: phobos) og betyder frygt. Som endelse bruges det i fremmedord og betyder at man frygter noget. Islamofobi betyder frygt for Islam og begrebet bruges ofte i sammenhæng med adfærd, der forsøger at skabe negative holdninger imod muslimer.
marginalisering: en proces der er med til at nogen udstødes fra samfundets ’midte’ og ud mod randen (marginen) af fællesskabet. En af konsekvenserne er, at ens indflydelse på væsentlige aspekter og vilkår for ens eget liv begrænses.
massemedier: overbegreb for aviser, blade, radio, tv og internet, der formår at formidle deres budskab til mange mennesker. Der er fire hovedgrupper i kommunikationen til masserne: information (fx nyheder og offentlige bekendtgørelser), meningstilkendegivelser (opinion), underholdning og reklame.
militærdiktatur: en stat hvor militæret sidder på al den udøvende magt, hvor der ikke er demokratiske valg eller demokratiske rettigheder for befolkningen til fx at give deres mening til kende eller stille op til valg. Som regel ledes et militærdiktatur af en general eller en gruppe af officerer.
minoritet: en befolkningsgruppe, der er i et mindretal i forhold til flertallet i samfundet. Flertallet kaldes for majoritet.
rohingya: en ikke-anerkendt etnisk minoritet i Myanmar, der er muslimsk og som ikke er ligestillet med andre borger i landet.
stereotyp: en karikeret opfattelse. Fx når man tilskriver generaliserende fællestræk til en gruppe eller beskriver en person unuanceret udelukkende på baggrund af personens tilhørsforhold og ikke personens individualitet.
Grupper og personer i Myanmar/Burma
Aung San Suu Kyi: politiker i Myanmar, som blev født og voksede op i Myanmar. Aung San Suu Kyi opholdt sig i en længere årrække i udlandet bl.a. i England. I 1988 vendte hun af personlige årsager tilbage til sit hjemland og begyndte sin kamp for demokratiet. Blandt andet holdt hun en offentlig tale for flere tusinder tilskuere under urolighederne i landet som var rettet mod militærdiktaturet. Aung San Suu Kyi stiftede samme år det demokratiske parti “National League for Democracy” (NLD). Efter partiets valgsejr i 1990 erklærede Myanmars militærregime valget for ugyldig. Aung San Suu Kyi blev flere gange beordret i husarrest, der kom til at vare indtil 2010, i alt 15 år. Aung San Suu Kyi fik tildelt Nobels fredspris i 1991 mens hun sad i husarrest og håbet om en demokratisering af det tidligere militærdiktatur voksede. Det efterfølgende valg i 2012 gav igen en valgsejr til hendes parti, og i dag er Aung San Suu Kyi regeringspræsident i Myanmar. Aung San Suu Kyi er bl.a. i 2017 blevet kritiseret for sin manglende beskyttelse af rohingyaerne.
MIDO: en organisation mod digital misinformation i Myanmar. Forkortelsen står for: Myanmar ICT for Development Organization, hvor ICT forkorter: information and communication technology.