Hop til indhold

De politiske konsekvenser af Tysklands nederlag i 1. verdenskrig

Interviewfilm 1 af 10: Professor Ulrich Herbert fortæller om betydningen af Tysklands nederlag i 1. verdenskrig, det internationale samfunds reaktioner på Tysklands nederlag og den efterfølgende økonomiske krise. Ifølge Herbert muliggjorde Tysklands nederlag i den store krig (den krig som vi i dag kalder 1. verdenskrig) og den økonomiske krise i slutningen af 1920’erne og starten af 1930’erne nazisternes magtovertagelse.

Dolkestødslegendens opståen

Interviewfilm 2 af 10: Professor Ulrich Herbert fortæller om indenrigspolitiske forhold i Tyskland og mytedannelser efter 1. verdenskrig. Efter 1. verdenskrig opstod der som reaktion på nederlaget en myte om, at jøderne og de venstreorienterede fra arbejderklassen sammen havde “dolket de tyske soldater i ryggen” – det som kaldes dolkestødslegenden.

Modstanden mod nazismen aftager

Interviewfilm 3 af 10: Professor Ulrich Herbert redegør for opfattelsen af nazismen i samtidens Tyskland og internationalt. Da Nationalsocialisterne kom til magten i 1933 havde de kun støtte fra halvdelen af befolkningen. De besluttede sig derfor straks for at bekæmpe den politiske opposition hårdt. Man forudså ikke omfanget af jødeforfølgelser og det var heller ikke et emne, der bekymrede det tyske samfund så meget i 1933. Både indenrigspolitisk og i det internationale samfund blev den politiske udvikling med øget antisemitisme ikke taget alvorligt, mens der var fokus på risikoen for og forebyggelsen af en eventuel ny krig igangsat af Nazityskland – “Hitler means war”.

Situationen for tyskere med jødisk baggrund op til Hitlers magtovertagelse

Interviewfilm 4 af 10: Professor Ulrich Herbert fortæller om forholdene for tyskere med jødisk baggrund i Tyskland op til den økonomiske krise og Hitlers magtovertagelse samt samtidens vurdering af, hvilken effekt antisemitismen kunne få. Tyskere med jødisk baggrund var ofte højtuddannede og besad vigtige poster i det tyske samfund. De var en befolkningsgruppe, der tillige følte stor stolthed over at være borgere i det højtudviklede og kulturelle Tyskland. Deres succes blev misundt af dele af den øvrige tyske befolkning. Dette understøttede den voksende antisemitisme, da den økonomiske krise kom, og nazisterne anvendte jøderne som prygelknabe, bl.a. ved at give dem skylden for Tysklands krise.

Virkningen af de internationale protester

Interviewfilm 5 af 10: Professor Ulrich Herbert fortæller om den indvirkning, som de internationale protester – og den tyske befolknings syn på og modstand mod nazismen – havde på Tysklands førte politik. Herbert fortæller også om det problematiske i, at den enkelte tysker havde ringe mulighed for at opnå indsigt i udlandets reaktioner på den førte politik pga. manglende engelskkundskaber og adgang til nyheder. De internationale protester fik nazisterne til at øge undertrykkelsen af de tyske jøder, mens de øvrige demokratiske landes regeringer mest var bekymrede for den tyske oprustning.

Fra værdsat borger til forfulgt minoritet - på vej mod folkedrab

Interviewfilm 6 af 10: Professor Ulrich Herbert fortæller om, hvordan synet på tyske (og europæiske) jøder ændrede sig dramatisk på få år under naziregimet, som en forløber for den tyske befolknings generelle accept af jødeforfølgelsen. Det tog kun nazisterne fem år (1933-38) at gøre jøderne til andenrangsborgere i det tyske samfund. Det var en proces, der gik stærkt og accelererede – også op gennem krigsårene fra 1939-45.

En stemme på Hitler var en accept af antisemitisme

Interviewfilm 7 af 10: Professor Ulrich Herbert fortæller om accepten af nazistpartiets antisemitisme i vælgerbefolkningen. Nogle af nazistpartiets vælgere havde antisemitiske holdninger, mens andre tålte denne del af nazisternes partiprogram og stemte på Hitler af andre grunde. De mente, at det demokratiske politiske system havde spillet fallit, og mange arbejdsløse havde fx tiltro til, at Hitler kunne skabe jobs. ”Folk stemte ikke på NSDAP fordi de hadede jøder, men de hadede jøder fordi de stemte på NSDAP”.

Manglende pressefrihed banede vejen for Nürnberglovene i 1935

Interviewfilm 8 af 10: Professor Ulrich Herbert fortæller om, hvordan det totalitære styre i Nazityskland fjerner pressefrihed og kritisk modstand mod regimet. Herbert fortæller også om, hvordan mange tyske borgere, også borgere i andre vestlige lande, så et totalitært styre som et godt alternativ til et demokrati, der i manges øjne havde spillet fallit med den økonomiske krise efter 1929 og den deraf følgende høje arbejdsløshed.

Nazisternes antisemitiske politik blev tålt af den almene borger

Interviewfilm 9 af 10: Professor Ulrich Herbert fortæller om, hvordan nazisterne så forfølgelse af jøderne som en vigtig kerneopgave, mens flertallet i den almindelige befolkning ikke var enige i den antisemitiske politik. Når de alligevel støttede op om Hitler og nazismen var det på grund af succeser på andre områder, som fx bekæmpelsen af den økonomiske krise- Den antisemitiske politik blev derfor tålt.Professor Ulrich Herbert fortæller om, hvordan nazisterne så forfølgelse af jøderne som en vigtig kerneopgave, mens flertallet i den almindelige befolkning ikke var enige i den antisemitiske politik. Når de alligevel støttede op om Hitler og nazismen var det på grund af succeser på andre områder, som fx bekæmpelsen af den økonomiske krise- Den antisemitiske politik blev derfor tålt.

Store forskelle mellem diktaturerne i Tyskland og Italien

Interviewfilm 10 af 10: Professor Ulrich Herbert fortæller om, hvordan de fascistiske diktaturstater Italien og Tyskland adskilte sig fra hinanden. Begge landes skæbner efter 1. verdenskrig, deres fjendebilleder og deres baggrund for at vælge et totalitært styre til var forskellige. I Tyskland var jøderne “fjenden”, fordi de ifølge dolkestødslegenden havde bidraget til nederlaget under 1. verdenskrig. I Italien var man derimod på vindersiden. Her var det arbejderklassen, som blev betragtet som styrets primære fjende, og som blev bekæmpet af store landejere, af frygt for at de skulle tage land fra dem. Først fra 1943 førte antisemitismen i Italien til deportation af jøder.

Sidst opdateret: 14. september 2021