Hop til indhold

Historie

Historie eventuelt sammen med religion som udgangspunkt for problemorienteret projektarbejde på aldrigmere.dk.

Se desuden forslaget til en Traditionel problemformulering.

Foreslået problemformulering - med problemet som drivkraft

IS’ negative syn på yazidierne er ikke et nyt fænomen. Hvilke begivenheder ledte hen imod IS’ magtovertagelse ved Sinjar i Nordirak? Hvordan argumenterer/retfærdiggør IS for drabet på yazidierne? Hvilke fællestræk til andre folkedrab i verdenshistorien, som for eksempel Holocaust kan der trækkes, og hvordan adskiller situationen under IS sig fra historiske folkedrab?

Hvilken rolle har samfundet lokal og global, når det drejer sig om opretholdelsen af minoriteters ret til religionsfrihed og andre menneskerettigheder?

Hvilke forbehold skal man tage, når vi har med kildemateriale i form af vidneberetninger at gøre og med hvilken baggrund? Hvilke forskelle er der ud fra en kildekritisk vinkel, når vi arbejder med nutidige kilder frem for med historiske kilder?

Hvis der ønskes fagsamarbejde med religion inddrages desuden følgende spørgsmål: Hvilken rolle spiller religion i IS’ argumentation for yazidiernes forfølgelse?

Specifikke mål i relation til læreplanen for Historie

Faglige mål: eleverne skal ... Specifikke faglige mål: eleverne ...
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie kan sammenholde udviklingen under naziregimet med udviklingen af IS.
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling kan diskutere de enkelte landes rolle i opretholdelsen af menneskerettighedskonventionen samt deres arbejde for at forhindre folkedrab.
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper kan sammenligne og differentiere mellem situationen i Mellemøsten i dag og i 30’ernes Europa.
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende kan fagligt diskutere relevansen af at retsforfølge gerningsmænd i et folkedrab samt muligheden for, at en retsforfølgelse kan medføre en retfærdighedsfølelse hos de forfulgte som kan bidrage til konfliktnedtrapning.
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie. kan gå kildekritisk til værks når det gælder forskellige former for kilder og beretninger og anvende historie til at perspektivere nutidige hændelser.
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden kan afkode tendenser i samfundet/samfunds- udviklinger, som kan føre til fascistiske styreformer og i værste tilfælde ende i folkedrab.
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid kan drage paralleller samt finde forskelle mellem Holocaust og IS forfølgelse af yazidierne.
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg gennem udfærdigelser af produkter demonstrere viden om hvordan ikke demokratisk udvikling ser ud på samfundsniveau, perspektivere en sådan udvikling historisk samt komme med bud på, hvilke handlinger på nationalt, internationalt og globalt plan, som kan hindre denne udvikling.
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof og supplerende stof Realiseret gennem arbejdet med
politiske og sociale revolutioner IS invasion i Nordirak og den historiske kontekst.
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ophævelsen af menneskerettighederne ved IS invasion af Sinjar samt ikke demokratiske udtryk historisk (Nazityskland) og i dag (Sinjar).
historiebrug og -formidling IS udlæggelse af historien som argumentationsgrundlag for deres magtovertagelse. Brug af historie for at forstå og formidle nutidige hændelser
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer kendetegn ved en fascistisk samfundsudvikling og konsekvenserne for minoriteter.

 

Sidst opdateret: 16. september 2021