Bosniak
Muslimsk bosnier. Betegnelsen bosniak har eksisteret længe, men blev taget i brug i særlig grad i forbindelse med krigene i Jugoslavien i 1990’erne.
Bosnier
Indbyggere i Bosnien-Hercegovina bliver betegnet som bosniere. Under denne fælles betegnelse findes der tre grupper, som udgør langt størstedelen af befolkningen i Bosnien-Hercegovina: serbere, kroater og bosniakker. De tre grupper tilhører typisk tre forskellige religiøse retninger: Serberne som er kristne ortodokse, kroaterne som er kristne katolikker og bosniakkerne, som er muslimer.
Diktatur
En politisk styreform, hvor en enkeltperson (diktator) eller et enkelt parti har ubegrænset magt i en stat uden, at befolkningen har ret til medbestemmelse. Som regel bruger en diktator militæret til at opretholde sin magtposition. Medierne er typisk under diktaturets kontrol, og politiske modstandere gøres tavse gennem fængslinger, udvisninger, censur, fyringer eller endda mord.
Etnicitet
Begrebet stammer fra det oldgræske ord ethnos, som betyder folk, og bliver brugt til at inddele mennesker i grupper på baggrund af en kulturel, national eller religiøs identitet. Religion, sprog, tøj og traditioner er kulturelle elementer, der kan fungere som markører og synliggøre etniske tilhørsforhold.
Folkedrab
Forbrydelse, som tilsigter helt eller delvist at tilintetgøre en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe af mennesker. (Den store danske).
Forfatning
En stats eller et lands regler for, hvordan samfundet er bygget op og magten skal forvaltes. Ofte er forfatningen skrevet ned i en forfatningstekst, som danner et lands grundlov. Et andet ord for forfatning er konstitution.
Ideologi
Når man tager stilling til, hvordan man mener et samfund bør fungere, har man skabt sig en række sammenkædede holdninger. Disse kaldes tilsammen for en ideologi. Forskellige politiske partier har forskellige ideologier og ideologier sammenkædes derfor ofte med politik. Når et parti tager stilling til problemstillinger i samfundet, skaber det sig en holdning, der typisk understøttes af dets ideologi.
Kommunisme
En politisk og økonomisk ideologi, som tager udgangspunkt i et samfund uden privat ejendom og med social lighed, hvor alle borgere bidrager så godt de kan til at få fællesskabet til at fungere.
Kroat
Indbyggere i Kroatien eller personer, som har oprindelse i landet.
Massegrav
I modsætning til en grav, som fungerer som et respektfuldt symbol for den afdøde og et mindested for de pårørende, er målet med en massegrav at få så mange døde mennesker af vejen som muligt. Massegrave kan opstå efter epidemier med mange døde, hvor man er nødt til at begrænse smitten af sygdommen, som så bliver betegnet som fællesgrave. Men efter en massakre, hvor mennesker bliver dræbt, fx af bevæbnede grupper, opstår der også typisk massegrave. Det skete bl.a. i nogle koncentrationslejre under 2. verdenskrig. Her blev de døde anonymt begravet, dvs. man gravede et hul, hvor ligene blev smidt ned i, for efterfølgende at dække det til med jord. Ofte kan man ikke se, hvor disse massegrave er, og efter krigen i Jugoslavien fandt man mange år senere tilfældigvis massegrave under byggearbejde. Disse massegrave kunne bruges som bevis for overgreb begået under krigen.
Modstand
Oprør (se dette) kan blive til modstand, når enkeltpersoner eller flere mennesker beslutter sig for at handle med det fælles mål at bekæmpe et styre eller en magt, som opfattes som undertrykkende. Der findes forskellige former for modstand, aktiv og passiv, væbnet og ikke væbnet. Fx var den væbnede kamp mod nazisterne under 2. verdenskrig en modstand mod det nazistiske styre, ligesom man regner dem, som skjulte jøder for at redde dem fra nazisterne, for modstandsfolk.
Modstandsbevægelse
Betegnelse for organiseret bekæmpelse af en besættelsesmagt. Som fx den danske modstandskamp under besættelsen i 2. verdenskrig og partisanerne i Jugoslavien.
Myte
En historisk fortælling, hvor der ofte kan rejses tvivl om sandheden bag. Myter kan være religiøse eller eventyrlige, og har en genkendelig struktur. Myter bliver brugt til at formidle normer og værdier.
Nationalisme
En stærk følelse af at tilhøre et nationalt (et lands) fællesskab, der typisk er betinget af, at medlemmerne af fællesskabet er født og opvokset i landet eller et bestemt område, taler det samme sprog og deler en fælles historie. Ofte kan nationalisme føre til, at medlemmerne definerer, grupperer og evt. ekskluderer andre, som ikke kan være en del af fællesskabet. Typisk fører denne eksklusion til fremmedhad og racisme, og kan i yderste konsekvens lede til aggressiv vold og etablering af paramilitære enheder (se dette).
Opildne
Betyder egentligt, at en ild blusser op igen efter at man troede den var slukket. En lille gnist kan under bestemte forudsætninger få ny ild til at blusse op. Anvendes i overført betydning, når nogle bliver opmuntret eller ansporet til handling, fx til kamp.
Oprør
Når en person/gruppe rejser sig i protest mod en autoritet, en fremherskende opfattelse e.l. Oprør kan udvikle sig til en befolknings- eller befolkningsgruppes væbnede modstand mod og angreb på et autoritært regime, en siddende regering eller en anden overordnet magt.
Oprørsbevægelse
Betegnelse for en folkelig modstand mod det etablerede regime. Fx den franske revolution, den amerikanske uafhængighedskrig eller Sloveniens 10-dages krig.
Paramilitære enheder
Militære enheder der, modsat professionelt militær, ikke formelt er en del af et lands militære styrker.
Partisaner bevæbnede modstandsfolk, som kæmper mod et regime eller en besættelsesmagt. Partisanerne i Jugoslavien lagde ud med guerilla-krigsførelse, dvs. væbnet modstandskamp. De gemte sig typisk i oplandet, skovene o.l., hvorfra de foretog deres angreb. Senere udviklede gruppen sig til en ordinær hær, som tog kampen op mere direkte mod nazisterne og de serbiske nationalister – etnikkerne. Partisanerne i Jugoslavien var styret af det kommunistiske parti, ledet af Josip Broz Tito.
Religion
Troen på én eller flere guder eller en anden overjordisk magt, som man ærer. De fem største religioner i verden er kristendommen, islam, jødedommen, hinduisme og buddhisme. Inden for kristendommen og islam findes der undergrupperinger, som bl.a. forholder sig forskelligt til højtiderne.
Tilhørsforhold
En oplevelse af, at man hører til en bestemt gruppe (religiøs, etnisk e.l.), fordi man har noget tilfælles.
Traume
Når en oplevelse belaster ens psyke i negativ retning, siges det at have været en traumatiserende oplevelse, og man har fået et traume. Når man efterfølgende oplever noget, som minder en om den traumatiserende hændelse, vil man opleve psykiske reaktioner, som minder om dem, som man oplevede under selve hændelsen.
Ytringsfrihed
Frihed til at ytre sig, altså at sige/skrive sin mening i det offentlige rum. Nogle mener at ytringsfrihed betyder, at man må tale grimt om andre og nedgøre deres religion eller kultur. Det er dog ikke korrekt. Ytringsfrihed er retten til at ytre sig inden for lovens rammer, og loven beskytter derfor mennesker mod at blive genstand for fx hadefulde ytringer. Derfor er det ikke lovligt at bruge ytringsfrihed som et argument for at komme med racistiske udtalelser om andre, eller at opfordre til vold, fx terror.
Warszawapagten
Betegnelse for en militæralliance, der i 1955 blev oprettet af de kommunistiske stater Sovjetunion, Albanien, Bulgarien, Tjekkoslovakiet, DDR, Ungarn, Polen og Rumænien. Warszawapagten blev dannet som en reaktion på Vesttysklands optagelse i NATO i 1955. Da kommunismen brød sammen i Østeuropa i 1991 gik Warszawapagten ligeledes i opløsning.
USSR
Forkortelse for “Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker” også kaldt Sovjetunionen, som eksisterede fra 1922 til 1991. Staten bestod af Rusland og op til 15 republikker i Europa, Kaukasus og Centralasien. Jugoslavien var ikke en del af denne union.
Personer, navne og grupper
Se desuden “Sagsmappen”til Truth Hunter, hvor steder af vigtighed for spillet beskrives.
Alija Izetbeković (1925-2003)
Bosnisk politiker. Han var muslimsk nationalist og blev i 1990 valgt til præsident af Bosnien-Hercegovina, der i 1992 erklærede sig selvstændig og dermed uafhængig af Jugoslavien. Izetbeković blev på sin post som præsident indtil 2000 og var i 1995 med til at underskrive Dayton-aftalen.
Četnikkerne
En gruppe af serbiske nationalister, som opererede under 2. verdenskrig. De kæmpede udelukkende for deres egne interesser, både med og mod besættelsesmagterne. De modtog i løbet af krigene støtte fra briterne, men pga. modstridende interesser skiftede støtten fra briterne over til den kommunistiske modstandsgruppe (partisanerne) da det kom frem, at nogle četniske grupper kæmpede sammen med fascistiske soldater. Betegnelsen četnik dukkede frem igen i 1990’erne om de serbiske soldater og især de serbiske paramilitære enheder.
Dayton-aftalen
Fredsaftale som afsluttede krigen i Jugoslavien 1991-1995. Aftalen blev underskrevet i Dayton, Ohio den 21. november 1995 af de tre ledende parter fra hhv. Bosnien-Hercegovina, Kroatien og Serbien: Alija Izetbegovi, Franjo Tuđman og Slobodan Milošević. Aftalen udgør i dag konstitutionen i Bosnien-Hercegovina.
Franjo Tuđman, (1922-1999)
Politiker med kroatisk baggrund, der under Tito var medlem af kommunistpartiet, men endte med at blive fængslet på grund af sin kritik af Tito og sin kamp for større kroatisk indflydelse. Han regnes af den grund for kroatisk nationalist. Tuđman blev senere kroatisk præsident, da han i 1990 vandt det første demokratiske valg i Kroatien og dermed førte Kroatien til selvstændighed og uafhængighed af Jugoslavien.
Slobodan Milošević, (1942-2006)
Serbisk politiker. Som partiformand for det serbiske, socialistiske parti var han præsident i Serbien fra 1989-1997. I sit forsøg på at opretholde forbundsstaten Jugoslavien under serbisk styre var han med til at fremskynde opløsningen af selvsamme.
I maj 1999 blev Milosevic anklaget for forbrydelser mod menneskeheden af den internationale domstol i Haag, da han som præsident i Jugoslavien blev gjort ansvarlig for bl.a. folkedrab og krigsforbrydelser under krigene i Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo. Milošević døde inden retssagen blev afsluttet.
Josip Broz Tito (1892-1980)
Jugoslavisk politiker. Han var forbundspræsident fra 1945 og ledte det socialistiske Jugoslavien indtil sin død i 1980. For mere info læs også grundteksten Titos socialistiske Jugoslavien.
Ustaša (Ustasha)
En nationalistisk bevægelse tilknyttet den kroatiske fascistiske stat under 2. verdenskrig. Under borgerkrigen i 1990’erne dukkede betegnelsen op igen om kroatiske nationalister og soldater.