Dolchstoss-”Legenden”
På dansk: Dolkestødslegenden. Højrenational myte om, at Tyskland tabte 1. verdenskrig pga. hjemmefrontens manglende opbakning. Kort efter de tyske styrkers kapitulation i november 1918 udbredtes myten i højrenationale aviser om, at Tyskland ikke var blevet militært besejret, men derimod var blevet “dolket i ryggen” af hjemmefrontens demokrater og jøder. Kritikken rettede sig især mod den demokratiske Weimarrepublik og mod jøder – en kritik, der kom til at spille en vigtig rolle i nazismens ideologi.
Fordomme
En fordom (at dømme på forhånd, dømme folk på noget man ikke ved.) er en negativ, ubevist og generaliserende påstand eller folkelig enighed, hvis rigtighed der ikke argumenteres nærmere for. Med fordomme mener man sædvanligvis noget nedsættende, men der kan også være fordomme, der har karakter af beundring. Generelt kan man sige at fordomme forekommer overalt, hvor man foretrækker at tro på noget frem for at undersøge tingene og indhente troværdig viden.
Ideologi
Når man tager stilling til, hvordan man mener et samfund bør fungere, har man skabt sig en række sammenkædede holdninger. Disse kaldes tilsammen for en ideologi. Forskellige politiske partier har forskellige ideologier og ideologier sammenkædes derfor ofte med politik. Når et parti tager stilling til problemstillinger i samfundet, skaber det sig en holdning, der typisk understøttes af dets ideologi.
Holocaust
Anvendes som betegnelse for det nazistiske folkemord på jøderne. Ordet stammer fra det græske ord “holókauston” og betyder direkte oversat “fuldstændig brændt”. Efter krigen blev ordet det internationale begreb for nazisternes systematiske drab på og forsøg på udryddelse af de europæiske jøder.
Begrebet Holocaust blev i begyndelsen kun anvendt på engelsk og fandt fra slutningen af 1970’erne en mere udbredt anvendelse på tysk, hvor man indtil da havde omtalt Holocaust som “jødemord”, “jødeforfølgelse”, “jødeudryddelse” eller “mord på de europæiske jøder”.
Nogle religiøse jøder anser selve begrebet Holocaust som problematisk, da ordet oprindeligt har en anden betydning, nemlig et religiøst brandoffer. Martin Luther oversætter ordet til “Brandopfer” i Biblen, og dette anses som en af årsagerne til, at det tyske fremmedord Holocaust først sent blev ligestillet med de systematiske drab på de europæiske jøder som i den engelsktalende del af verden. På hebraisk kaldes Holocaust i stedet for Shoa, som betyder “den store katastrofe” eller “den store ulykke”.
Nationalisme
En stærk følelse af at tilhøre et nationalt (et lands) fællesskab, der typisk er betinget af at de, der er en del af fællesskabet, er født og opvokset i landet. Ofte er nationalisme forbundet med at gruppen definere andre som ikke kan være en del af fællesskabet, hvilket typisk fører til fremmedhad og racisme og i yderste konsekvens kan lede til aggressiv vold og etablering af paramilitære enheder.
Nazisme
Politisk ideologi, der fungerede som grundlag for Hitlers styre i Tyskland fra 1933 til 1945. Nazisme er det danske ord for det, som på tysk kaldes for “Nationalsozialismus” og som sammensættes af de to begreber “nationalisme” og “socialisme”. Ideologien bygger bl.a. på forestillingen om et totalitært samfund med en diktatorisk leder, uden jøder og andre grupper, som forstyrrer billedet af, at landets indbyggere er en stærk arisk race.
Novemberrevolution
I efteråret 1918 indledtes en revolution som en strejke af matroser i Kiel i Tyskland, som d. 9. november 1918 endte med, at den daværende rigskansler Max von Baden på egen hånd i Berlin meddelte, at kejseren havde abdiceret. Kun et par timer efter blev den Tyske Republik udnævnt af den socialdemokratiske politiker Philipp Scheidemann. 1. verdenskrig kunne nu bringes til en ende, men den politiske bevægelse bag revolutionen var splittet og manglede opbakning i befolkningen, så stabiliteten i landet var truet.
Pogrom
Voldsomme optøjer mod minoriteter, som kan være et religiøse eller etniske mindretal. Begrebet stammer fra russisk og betyder oversat ‘ødelæggelse’. Under et pogrom bliver minoriteternes bygninger og private ejendom ødelagt og plyndret. Det sker også ofte, at mennesker målrettet bliver lemlæstet og dræbt under pogromer. Der har gennem historien været mange pogromer mod jøder (antisemitisme), men også mod andre minoriteter. I 1938 stod det nazistiske regime bag novemberpogromet mod jøderne i det tyske rige, som også kaldes Krystalnatten pga. de mange butiksvinduer, som gik i stykker, da jødiske butikker blev stormet og ødelagt.
Stereotyper
Er fælles sociale repræsentationer. Stereotyper er kategorier, men er sædvanligvis stivnede og simplificerede repræsentationer og ofte overdrevne og negative. Stereotyper har tidligere været brugt synonymt med begrebet fordomme, men nu betragtes en fordom indenfor psykologien for en holdning.
Versaillestraktaten
Efter 1. verdenskrig blev Tyskland pålagt en fredsaftale af de allierede. Den blev underskrevet d. 28. juni 1919 i byen Versailles i Frankrig. Den lagde store økonomiske byrder på Tyskland, som i forvejen var i knæ økonomisk efter krigen. Derfor blev den underskrevet af Tysklands under protest. Der er generel enighed om, at forarmelsen af Tyskland efter 1. verdenskrig banede vejen for, at en ‘stærk mand’ som Adolf Hitler kunne komme til magten. Ligeledes at Versaillestraktaten var medvirkende årsag til, at naziregimet kom til magten i Tyskland, at jøderne blev gjort til syndebukke og til udbruddet af 2. verdenskrig.
Værdier
Værdier er kulturelt bestemte opfattelser af, hvad der er værdifuldt og ønskværdigt, og hvad der ikke er det. Stabile følelser over for bestemte idealer om rigtigt og forkert, det man sætter højt og vil arbejde for. Det kan være familiesammenhold, personlig frihed, succes og tryghed.
Weimarrepublikken
Da Kejserriget Tyskland tabte 1. verdenskrig fulgte det nye Tysk Rige, som i folkemunde bliver kaldt Weimarrepublikken. Kælenavnet fik republikken efter Weimarforfatningen, som blev vedtaget af den tyske nationalforsamling i byen Weimar den 1. august 1919. Denne forfatning tegnede konturerne til en demokratiske republik i det tidligere stærkt autoritært styrede Tyskland. Weimarrepublikken blev afskaffet af Hitlers nationalsocialister i 1934, der indførte en et-partistat med Hitler som øverste leder. Dermed ophørte demokratiet.
Ytringsfrihed
Frihed til at ytre sig, altså at sige sin mening, i det offentlige rum. Nogle mener at ytringsfrihed betyder, at man må tale grimt om andre, og nedgøre deres religion eller kultur. Det er dog ikke korrekt. Ytringsfrihed er retten til at ytre sig inden for lovens rammer, og loven beskytter derfor mennesker mod at blive genstand for fx hadefulde ytringer. Derfor er det ikke lovligt at bruge ytringsfrihed som et argument for at komme med racistiske udtalelser om andre eller at opfordre til terror.
Personer og grupper
Adolf Hitler
Adolf Hitler blev født i Østrig. Flyttede til München i 1913, bl.a. for ikke at blive indkaldt til den østrigsk-ungarske hær, fordi han var tilhænger af det tyske rige. Konflikten udviklede sig i 1914 til 1. verdenskrig og Hitler meldte sig frivilligt til at deltage i en reservebataljon. Efter fredsslutningen i 1918 og underskrivelse af Versaillestraktaten i 1919 gik Hitler ind i politik og blev medlem af DAP (Deutsche Arbeiterpartei). Han arbejdede aktivt på at omdanne partiet til NSDAP (Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei) og i 1921 blev han partileder med diktatoriske beføjelser. Efter et forfejlet kup mod den siddende tyske regering i 1923 måtte han afsone en fængselsdom. Fra fængslet begyndte Hitler at skrive bogen “Mein Kampf”, som viser hans ekstreme antisemitiske og antikommunistiske holdninger. Efter sin løsladelse i 1924 var Hitler med til at gendanne NSDAP, på trods af at han fik pålagt et taleforbud i de tyske delstater Preussen og Bayern indtil 1927. Den 30. januar 1933 udnævntes Hitler til tysk rigskansler og fik kort efter vedtaget en bemyndigelseslov, som satte ham i stand til at regere uden om Rigsdagen. Hans politiske fjender blev deporteret til koncentrationslejre og NSDAP blev Tysklands eneste lovlige parti. Efter den tyske rigspræsident Hindenburg død i 1934, forenede Hitler de to embeder rigspræsident og rigskansler og lod sig udråbe til Fører og rigskansler: Hitlers diktatur var hermed en realitet. Da 2. verdenskrig gik på hæld, og Hitler måtte se sig slået af de allierede, begik han selvmord den 30. april 1945 i førerbunkeren i det belejrede Berlin.
NSDAP
Forkortelse for Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei. Partiet blev grundlagt i januar 1919 som DAP (Deutsche Arbeiterpartei). Hitler blev medlem i september samme år og i 1920 arrangerede partiet sin første store masseforsamling med 2.000 mennesker. Her ændrede partiet navn til NSDAP. I 1921 blev Hitler valgt til formand for partiet og fik diktatoriske beføjelser.
Waffen SS
Den militære gren af SS (læs mere om SS i ordlisten). Waffen kan oversættes som “den væbnede” SS og blev grundlagt i 1933 af Heinrich Himmler. Waffen SS var en konkurrerende enhed til den tyske Wehrmacht. Optagelseskravene var indtil 1941 meget strenge: ansøgerne skulle fremvise et “arisk”, “rent” stamtræ. Himmler ønskede at skabe en politiseret elitehær og Waffen SS rekrutterne var politiske soldater, som kæmpede for nazismen. Først og fremmest skulle Waffen SS fungere som en trofast hær, der kunne bekæmpe oprør i Tyskland, dvs. indenrigs.
Waffen SS besad stor kampgejst på krigsfronten og var villig til at bære langt større tab end andre tropper. Dermed udviste den stor effektivitet i krigen. Efter 1941 (efter Barbarossa) udviklede denne elitehær sig, som hidtil havde talt omkring 100.000 medlemmer, til en multietnisk massehær på ca. 600.000 mænd i 1945. Waffen SS blev berygtet for sine krigsforbrydelser og af Nürnberg domstolen kategoriseret som en kriminel organisation.