Diskurs – om den måde ting bliver sagt på og hvad der ligger bag

Diskursen i tekster kan give vigtig viden

Når du analyserer, hvordan ting bliver beskrevet i en tekst eller sagt i et andet medie, så er du i gang med at lave en diskursanalyse.

Du kender sikkert godt det, at en tekst opfattes som værende vred, eller den beskriver børn på en måde, så du tænker at personen, der har skrevet teksten, ikke bryder sig om børn. Ved at se nærmere på ordvalget i teksten – diskursen – kan du finde oplysninger der fortæller dig om, hvilken holdning den der skriver har.

Man kan bruge forskellige begreber for det samme, og hvilket ord man vælger at bruge afspejler den betydning eller holdning man har. Et eksempel kan være, at en person vælger at sige snotunge i stedet for dreng/pige, så er der lagt en betydning i ordvalget. Det afspejler at afsenderen formodentligt ikke kan lide børn. Det kan få dig til at tænke, at man ikke nødvendigvis skal tro på det, når han eller hun fx skriver, at børn er irriterende og urimelige eller andet negativt.

At du stiller dig kritisk over for ordene der bruges til at formidle et budskab i en tekst, er det første skridt i din diskursanalyse.

Men hvad betyder en diskurs?

Hvis du slår ordet diskurs op i en ordbog, så vil du kunne læse: diskurs, en sammenhængende kæde af udsagn, fx i samtaler, fortællinger, udredninger, argumenter og taler (se den storedanske.dk).

Hvordan kan det se ud?

En diskurs er også en bestemt måde at forstå verden på, som kommer til udtryk i den måde man taler om det på. Det kan lyde lidt indviklet, men når man afkoder betydningen og holder den op mod alternative beskrivelser – altså andre måder man kan sige det samme på – så kommer man et skridt nærmere til at få en kritisk forståelse af en tekst eller noget der er blevet sagt.

Lad os se på diskursen om Danmark. Vi har to eksempler: Den ene er fra en sang med tekst af H.C. Andersen, som du sikkert kender, fordi Isam B. har sunget den og gjort den til et hit. Her har du et eksempel på en positivt ladet diskurs om Danmark, der kan vække stolte følelser hos os over det land vi bor i. Vi ser også på en omskrivning af teksten til en negativt ladet diskurs om Danmark, som vækker helt modsatte følelser.

Hvilket af de billeder teksterne tegner af Danmark er mest rigtigt? Det kan vi faktisk ikke afgøre, men ud fra teksterne kan vi se, hvilken betydning afsenderen, altså den der har skrevet dem, giver Danmark. Vi fornemmer måske også glimt af, hvad der har givet personen de holdninger han eller hun udtrykker, når vi ser på hvilke ord der bruges til at beskrive Danmark. Når vi er opmærksom på diskursen, så kan vi afkode at der er tale om en holdning, og det hjælper os til selv at kunne holde os rimeligt neutrale, fordi vi ved, at forfatteren har valgt ord (bevidst eller ubevidst) med en bestemt betydning, der afspejler hans eller hendes holdning. Holdninger kan være forskellige, og de må ikke forveksles med fakta. Selvom begge tekster beskriver Danmark, så er det tydeligt at diskursen om Danmark er forskellig. Du vil sikkert selv kunne vælge og skrive en tekst på en helt tredje måde, der beskriver det Danmark som du oplever landet – ja måske på både godt og ondt.

At forholde sig kritisk til diskursen

Vi er ikke altid selv bevidste om diskursen. Typisk bliver vi påvirket af venner, familie, uddannelse og de medier, vi ser og læser og som skaber en slags fælles mening, kaldet en dominant diskurs. Denne dominante diskurs viser, hvilke sociale fællesskaber vi opfatter os som værende en del af.

Lad os lige vende tilbage til de to tekster om Danmark. Den første er skrevet af en forfatter, nemlig H.C. Andersen for 200 år siden. Han var allerede dengang en anerkendt forfatter og selvom han kom fra en fattig familie, så havde han en særlig status i samfundet og rejste rundt fra gods til gods og fortalte sine eventyr. Og vi kan da også se, at han befinder sig godt i Danmark, han mestrer sproget og kan nyde den danske natur. Kom selv med et gæt på, hvilken gruppe den anden forfatter kunne tilhøre. Følg dette link, for at se vores bud, så kan du se, om vi er enige.

Men ved at blive mere bevidste om diskursens betydning, så kan vi være med til at ændre måden vi både skriver og taler på for at sikre, at de følelser vores diskurs vækker, er dem vi synes skal vækkes.

Ordenes underliggende betydninger

For 30 år siden var det normalt at anvende ordet tøsedreng. Det blev brugt om drenge, der fx ikke kunne lide at spille fodbold. Hvis du smager på ordet, så smager det dårligt af to grunde. Dels det direkte nedgørende i ikke at anerkende alle drenge, uanset om de fx kan lide at spille fodbold eller ej. Men faktisk også fordi ordet samtidig nedgør piger og gør dem til andenrangs børn, som ikke er ligestillet med drenge, og som drenge derfor bør frygte at blive sidestillet med. Ved at du og jeg undgår at bruge ordet tøsedreng, så er vi indirekte med til at kæmpe for retten for drenge til at være som de er og ligestillingen mellem drenge og piger.

I det tema du arbejder med på aldrigmere.dk kan du sikkert finde mange ord med underliggende betydninger, som nedgør personer og grupper eller som rangordner folk på en eller anden måde.

Forfattere kan manipulere med læseren ved deres valg af diskurs

Folk der skriver professionelt har helt styr på deres diskurs og deres valg af ord. De har et mål med teksten, de ved hvilke følelser, de vil skabe hos læseren, og hvilke holdninger, de gerne vil kommunikere. Folk der er dygtige formidlere kan på den måde let manipulere med os almindelige mennesker og få os til at acceptere og tage holdninger til os, som vi ikke havde tidligere og som, hvis vi undersøgte teksten med en diskursanalyse, ville vende os bort fra.

Den slags eksempler er der massere af fra Nazityskland i 1930’erne til 1940’erne, men de ses også i medierne i dag – og særligt på de sociale medier – så se dig for i mediestrømmen.