Autokrati
Styreform, hvor magten i et land eller en stat hviler på en person (auto- betyder selv- på græsk), som har uindskrænket magt. I et autokrati er der ikke demokratiske valg, og for at beholde magten tager magthaveren ofte midler i brug, der indskrænker borgernes rettigheder, fx overvågning og repressalier. Et autokrati har fællestræk med tyranni og diktatur.
Barbarossa
Begrebet anvendes i to sammenhænge, når vi taler om 2. verdenskrig: som et navn på en operation og et navn på en forordning.
Operationsnavnet Barbarossa anvendtes for det tyske angreb på Sovjetunionen d. 22. maj 1941. Her fungerer navnet Barbarossa som et tidsmæssigt, geografisk og militærisk orienteringspunkt i forløbet.
Barbarossa-forordningen er en tysk forordning, som trådte i kraft samtidig med Barbarossa-operationen. Det var en radikal og retsstridig ordre om kollektiv afstraffelse eller skydning af civile i Sovjetunionen.
De lange knives nat
Navn for en aktion mod SA, styret af Hitler, for at sikre sin egen rolle som magthaver. I de lange knives nat, d. 30. juni 1934, blev i alt 86 mennesker slået ihjel. Efterfølgende mistede SA både indflydelse og medlemmer. Baggrunden var, at SA havde spillet en central rolle i nazisternes magterobringsfase ved at slå al politisk modstand brutalt ned. Men efter Hitler officielt overtog magten, besluttede han i sommeren 1934 at dræbe de ledende SA-folk, da han var bekymret for at SA ville underminere ham som nazistisk leder. Frygten for SA var så stor i befolkningen, at likvideringen af SA-lederne blev anset som et skridt på vejen til en normalisering af samfundet.
Dolchstoss-”Legenden”
På dansk: Dolkestødslegenden. Højrenational myte om, at Tyskland tabte 1. verdenskrig pga. hjemmefrontens manglende opbakning. Kort efter de tyske styrkers kapitulation i november 1918 udbredtes myten i højrenationale aviser om, at Tyskland ikke var blevet militært besejret, men derimod var blevet “dolket i ryggen” af hjemmefrontens demokrater og jøder. Kritikken rettede sig især mod den demokratiske Weimarrepublik og mod jøder – en kritik, der kom til at spille en vigtig rolle i nazismens ideologi.
Entnazifizierung
På dansk: afnazificering. De allierede besættelsesmagters tiltag for, at den nazistiske indflydelse i Tyskland og Østrig blev fjernet efter 1945, med det formål at sætte gang i den demokratiske udvikling i de to lande. NSDAP blev forbudt, ledende nazister blev retsforfulgt og aktive medlemmer af NSDAP blev afskediget fra offentlige embeder.
Fordomme
En fordom (at dømme på forhånd, dømme folk på noget man ikke ved.) er en negativ, ubevist og generaliserende påstand eller folkelig enighed, hvis rigtighed der ikke argumenteres nærmere for. Med fordomme mener man sædvanligvis noget nedsættende, men der kan også være fordomme, der har karakter af beundring. Generelt kan man sige at fordomme forekommer overalt, hvor man foretrækker at tro på noget frem for at undersøge tingene og indhente troværdig viden.
Forsoning
Når et fællesskab mellem to parter genoprettes, hvor parterne tidligere har været fjender, eller den ene eller begge parter har stået i gæld til den anden/hinanden. Forsoning kan ske mellem de to parter, som tilgiver og tilbyder fred til hinanden, eller den kan være ensidig, hvor kun den ene part tilgiver og tilbyder fred til modparten.
Ideologi
Når man tager stilling til, hvordan man mener et samfund bør fungere, har man skabt sig en række sammenkædede holdninger. Disse kaldes tilsammen for en ideologi. Forskellige politiske partier har forskellige ideologier og ideologier sammenkædes derfor ofte med politik. Når et parti tager stilling til problemstillinger i samfundet, skaber det sig en holdning, der typisk understøttes af dets ideologi.
Kriminologi
Læren om årsager til og konsekvenser af kriminalitet, samt forebyggelsen og bekæmpelsen af den. I slutningen af 1800-tallet var interessen vokset for at undersøge, hvad der fik kriminelle til at handle som de gjorde på trods af lovgivning, moral og etik i samfundet. Det blev starten på kriminologien, som i dag er en selvstændig videnskabelig disciplin. Kriminologien interesserer sig for overtrædelse af samfundets love, og de faktorer der leder til lovovertrædelserne. Man fandt dengang ud af, at især fattigdom og mangel på uddannelse var af betydning for, om en person blev kriminel i stedet for at leve et almindeligt lovlydigt liv.
Da 2. verdenskrig sluttede og det gik op for folk, hvilke grufulde forbrydelser der var blevet begået af folk under det nazistiske regime, fik kriminologien nye udfordringer. For hvordan kunne disse forbrydelser finde sted? Til at starte med brugte man den viden man havde fra den almindelige kriminologi, og mange mennesker mente derfor, at gerningsmændene måtte være vaneforbrydere, sadister og utilpassede afvigere.
Holocaust
Anvendes som betegnelse for det nazistiske folkemord på jøderne. Ordet stammer fra det græske ord “holókauston” og betyder direkte oversat “fuldstændig brændt”. Efter krigen blev ordet det internationale begreb for nazisternes systematiske drab på og forsøg på udryddelse af de europæiske jøder.
Begrebet Holocaust blev i begyndelsen kun anvendt på engelsk og fandt fra slutningen af 1970’erne en mere udbredt anvendelse på tysk, hvor man indtil da havde omtalt Holocaust som “jødemord”, “jødeforfølgelse”, “jødeudryddelse” eller “mord på de europæiske jøder”.
Nogle religiøse jøder anser selve begrebet Holocaust som problematisk, da ordet oprindeligt har en anden betydning, nemlig et religiøst brandoffer. Martin Luther oversætter ordet til “Brandopfer” i Biblen, og dette anses som en af årsagerne til, at det tyske fremmedord Holocaust først sent blev ligestillet med de systematiske drab på de europæiske jøder som i den engelsktalende del af verden. På hebraisk kaldes Holocaust i stedet for Shoa, som betyder “den store katastrofe” eller “den store ulykke”.
Nationalisme
En stærk følelse af at tilhøre et nationalt (et lands) fællesskab, der typisk er betinget af at de, der er en del af fællesskabet, er født og opvokset i landet. Ofte er nationalisme forbundet med at gruppen definere andre som ikke kan være en del af fællesskabet, hvilket typisk fører til fremmedhad og racisme og i yderste konsekvens kan lede til aggressiv vold og etablering af paramilitære enheder.
Nazisme
Politisk ideologi, der fungerede som grundlag for Hitlers styre i Tyskland fra 1933 til 1945. Nazisme er det danske ord for det, som på tysk kaldes for “Nationalsozialismus” og som sammensættes af de to begreber “nationalisme” og “socialisme”. Ideologien bygger bl.a. på forestillingen om et totalitært samfund med en diktatorisk leder, uden jøder og andre grupper, som forstyrrer billedet af, at landets indbyggere er en stærk arisk race.
Novemberrevolution
I efteråret 1918 indledtes en revolution som en strejke af matroser i Kiel i Tyskland, som d. 9. november 1918 endte med, at den daværende rigskansler Max von Baden på egen hånd i Berlin meddelte, at kejseren havde abdiceret. Kun et par timer efter blev den Tyske Republik udnævnt af den socialdemokratiske politiker Philipp Scheidemann. 1. verdenskrig kunne nu bringes til en ende, men den politiske bevægelse bag revolutionen var splittet og manglede opbakning i befolkningen, så stabiliteten i landet var truet.
Opildne
Betyder egentligt, at en ild blusser op efter at man troede, at den var slukket. Når der er en lille gnist tilbage, kan den under bestemte forudsætninger få en ny ild til at blusse op. Anvendes i overført betydning, når nogle bliver opmuntret eller ansporet til handling, fx til kamp.
Paramilitære enheder
Når grupper i befolkningen, der ikke er en del af det statslige militær, tilbyder militær uddannelse til sine medlemmer. Typisk sker dette på grund af befolkningsgruppers utilfredshed og nationalistiske følelser.
Pogrom
Voldsomme optøjer mod minoriteter, som kan være et religiøse eller etniske mindretal. Begrebet stammer fra russisk og betyder oversat ‘ødelæggelse’. Under et pogrom bliver minoriteternes bygninger og private ejendom ødelagt og plyndret. Det sker også ofte, at mennesker målrettet bliver lemlæstet og dræbt under pogromer. Der har gennem historien været mange pogromer mod jøder (antisemitisme), men også mod andre minoriteter. I 1938 stod det nazistiske regime bag novemberpogromet mod jøderne i det tyske rige, som også kaldes Krystalnatten pga. de mange butiksvinduer, som gik i stykker, da jødiske butikker blev stormet og ødelagt.
Socialpsykologi
En videnskabelig disciplin. Socialpsykologien undersøger, hvordan de sociale omgivelser et individ færdes i, har betydning for individets handlinger, modsat psykologien, der i højere grad forklarer menneskets handlinger på baggrund af dets personlighed.
Stigmatisering
Stigma defineres af Goffman (1963) som en uønsket egenskab, der ofte får en form for overstatus, som overskygger alle personens andre egenskaber.
Stigmatisering kan medføre en ofte ubevidst diskrimination, som kan reducere den pågældende persons muligheder.
Stereotyper
Er fælles sociale repræsentationer. Stereotyper er kategorier, men er sædvanligvis stivnede og simplificerede repræsentationer og ofte overdrevne og negative. Stereotyper har tidligere været brugt synonymt med begrebet fordomme, men nu betragtes en fordom indenfor psykologien for en holdning.
Traume
Når en oplevelse belaster ens psyke i negativ retning, siges det at have været en traumatiserende oplevelse, og man har fået et traume. Når man efterfølgende oplever noget, som minder en om den traumatiserende hændelse, vil man opleve psykiske reaktioner, som minder om dem, som man oplevede under selve hændelsen.
Versaillestraktaten
Efter 1. verdenskrig blev Tyskland pålagt en fredsaftale af de allierede. Den blev underskrevet d. 28. juni 1919 i byen Versailles i Frankrig. Den lagde store økonomiske byrder på Tyskland, som i forvejen var i knæ økonomisk efter krigen. Derfor blev den underskrevet af Tysklands under protest. Der er generel enighed om, at forarmelsen af Tyskland efter 1. verdenskrig banede vejen for, at en ‘stærk mand’ som Adolf Hitler kunne komme til magten. Ligeledes at Versaillestraktaten var medvirkende årsag til, at naziregimet kom til magten i Tyskland, at jøderne blev gjort til syndebukke og til udbruddet af 2. verdenskrig.
Værdier
Værdier er kulturelt bestemte opfattelser af, hvad der er værdifuldt og ønskværdigt, og hvad der ikke er det. Stabile følelser over for bestemte idealer om rigtigt og forkert, det man sætter højt og vil arbejde for. Det kan være familiesammenhold, personlig frihed, succes og tryghed.
Weimarrepublikken
Da Kejserriget Tyskland tabte 1. verdenskrig fulgte det nye Tysk Rige, som i folkemunde bliver kaldt Weimarrepublikken. Kælenavnet fik republikken efter Weimarforfatningen, som blev vedtaget af den tyske nationalforsamling i byen Weimar den 1. august 1919. Denne forfatning tegnede konturerne til en demokratiske republik i det tidligere stærkt autoritært styrede Tyskland.
Weimarrepublikken blev afskaffet af Hitlers nationalsocialister i 1934, der indførte en et-partistat med Hitler som øverste leder. Dermed ophørte demokratiet.
Ytringsfrihed
Frihed til at ytre sig, altså at sige sin mening, i det offentlige rum. Nogle mener at ytringsfrihed betyder, at man må tale grimt om andre, og nedgøre deres religion eller kultur. Det er dog ikke korrekt. Ytringsfrihed er retten til at ytre sig inden for lovens rammer, og loven beskytter derfor mennesker mod at blive genstand for fx hadefulde ytringer. Derfor er det ikke lovligt at bruge ytringsfrihed som et argument for at komme med racistiske udtalelser om andre eller at opfordre til terror.
Personer og grupper
Historiske
Adolf Eichmann
Leder af de tyske jødedeportationer. Blev medlem i NSDAP og SS i 1932. I Wien oprettede han det såkaldte Zentralstelle für Jüdische Auswanderung, som var ansvarlig for plyndringen af jøderne og for at få flest mulig til at udvandre. Effektiviteten af Eichmanns organisation i Wien forfremmede ham til at blive sat i spidsen for at opbygge en lignende institution for det tyske rige. Den jødiske udvandring blev dog til deportation inden for de tysk beherskede områder til ghettoer, koncentrations- og udryddelseslejre.
Eichmann foretog inspektioner af udryddelseslejrene og i 1944 var han den direkte operativt ansvarlige for deportationen af 430.000 ungarske jøder til Auschwitz.
Efter krigen blev han taget til fange af amerikanerne, men flygtede og skjulte sig i Tyskland, indtil han udvandrede til Argentina i 1950. Der blev han i 1960 fanget af den israelske efterretningstjeneste. I Jerusalem blev han efter en TV-transmitteret krigsforbryderproces dømt til døden for forbrydelser mod menneskeheden.
Adolf Hitler
Adolf Hitler blev født i Østrig. Flyttede til München i 1913, bl.a. for ikke at blive indkaldt til den østrigsk-ungarske hær, fordi han var tilhænger af det tyske rige. Konflikten udviklede sig i 1914 til 1. verdenskrig og Hitler meldte sig frivilligt til at deltage i en reservebataljon. Efter fredsslutningen i 1918 og underskrivelse af Versaillestraktaten i 1919 gik Hitler ind i politik og blev medlem af DAP (Deutsche Arbeiterpartei). Han arbejdede aktivt på at omdanne partiet til NSDAP (Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei) og i 1921 blev han partileder med diktatoriske beføjelser. Efter et forfejlet kup mod den siddende tyske regering i 1923 måtte han afsone en fængselsdom. Fra fængslet begyndte Hitler at skrive bogen “Mein Kampf”, som viser hans ekstreme antisemitiske og antikommunistiske holdninger. Efter sin løsladelse i 1924 var Hitler med til at gendanne NSDAP, på trods af at han fik pålagt et taleforbud i de tyske delstater Preussen og Bayern indtil 1927. Den 30. januar 1933 udnævntes Hitler til tysk rigskansler og fik kort efter vedtaget en bemyndigelseslov, som satte ham i stand til at regere uden om Rigsdagen. Hans politiske fjender blev deporteret til koncentrationslejre og NSDAP blev Tysklands eneste lovlige parti. Efter den tyske rigspræsident Hindenburg død i 1934, forenede Hitler de to embeder rigspræsident og rigskansler og lod sig udråbe til Fører og rigskansler: Hitlers diktatur var hermed en realitet. Da 2. verdenskrig gik på hæld, og Hitler måtte se sig slået af de allierede, begik han selvmord den 30. april 1945 i førerbunkeren i det belejrede Berlin.
Heinrich Himmler
Blev medlem af NSDAP i 1923 og udnævnt til leder af SS i 1929, hvor han fik titlen Reichsführer-SS. Efter magtovertagelsen i 1933 blev Himmler politipræsident og overtog snart kontrollen over alle dele af det tyske politi. Magtpolitisk fik han sit gennembrud i 1934, da han i “de lange knives nat” organiserede drabet på SA (Sturmabteilung) ledelsen som et led i udrensningen, efter aftale med Hitler.
Gestapo
Forkortelse for den tyske betegnelse: Geheime Staatspolizei; oprettet af Hermann Göring i 1933 som erstatning for det preussiske politiske politi og underlagt SS i 1939. Gestapo var dog stadig uafhængigt og skabte sit eget retssystem, som havde til opgave at eliminere rigets politiske og racemæssige fjender, dvs. jøder, marxister og bolsjevikker (svarer til det vi i dag ville kalde kommunister). Under krigen medvirkede Gestapo også til at knække modstanden i de besatte lande. Fx tog Gestapo aktiv del i henrettelsen af sovjetiske krigsfanger efter angrebet på Sovjetunionen. Ved Nürnberg-domstolen blev Gestapo dømt som værende en forbryderisk organisation.
NSDAP
Forkortelse for Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei. Partiet blev grundlagt i januar 1919 som DAP (Deutsche Arbeiterpartei). Hitler blev medlem i september samme år og i 1920 arrangerede partiet sin første store masseforsamling med 2.000 mennesker. Her ændrede partiet navn til NSDAP. I 1921 blev Hitler valgt til formand for partiet og fik diktatoriske beføjelser.
SS
Forkortelse for “Schutzstaffel”; udsprang af Hitlers korps af livvagter og blev grundlagt i 1925. Fra 1926 var SS en underordnet afdeling af SA, bestående af få hundrede mænd med den primære opgave at beskytte Hitler.
I januar 1929 blev Heinrich Himmler udnævnt til Reichsführer-SS, dvs. den officielle leder af SS, og derefter voksede medlemstallet kraftigt. I begyndelsen af 1930’erne havde SS en styrke på over 50.000 mænd, i 1934 over 200.000.
I den såkaldte “lange knives nat” i 1934 lod Hitler dele af SA-ledelsen myrde af SS og organisationen blev derefter selvstændig (dvs. ikke længere en del af SA). I 1935 oprettede SS sin egen hær, Waffen SS, med modstand fra den tyske hær, Wehrmacht.
SS havde tre søjler: Den indre sikkerhed, som efter 1939 omfattede RSHA (Reichssicherheitshauptamt), dvs. samtlige tyske politi- og sikkerhedstjenester under SS, Waffen SS (konkurrent til Wehrmacht), der kæmpede ved fronten, og ansvaret for vagttjenester i koncentrations- og tvangsarbejdslejrene.
Waffen SS
Den militære gren af SS (læs mere om SS i ordlisten). Waffen kan oversættes som “den væbnede” SS og blev grundlagt i 1933 af Heinrich Himmler. Waffen SS var en konkurrerende enhed til den tyske Wehrmacht. Optagelseskravene var indtil 1941 meget strenge: ansøgerne skulle fremvise et “arisk”, “rent” stamtræ. Himmler ønskede at skabe en politiseret elitehær og Waffen SS rekrutterne var politiske soldater, som kæmpede for nazismen. Først og fremmest skulle Waffen SS fungere som en trofast hær, der kunne bekæmpe oprør i Tyskland, dvs. indenrigs.
Waffen SS besad stor kampgejst på krigsfronten og var villig til at bære langt større tab end andre tropper. Dermed udviste den stor effektivitet i krigen. Efter 1941 (efter Barbarossa) udviklede denne elitehær sig, som hidtil havde talt omkring 100.000 medlemmer, til en multietnisk massehær på ca. 600.000 mænd i 1945. Waffen SS blev berygtet for sine krigsforbrydelser og af Nürnberg domstolen kategoriseret som en kriminel organisation.
Forskere
Solomon Asch
Polsk-amerikansk psykolog og en af pionererne inden for socialpsykologien. En række konformitetseksperimenter om gruppepres op gennem 1950’erne har været med til at vise, hvordan ønsket om at være en del af en gruppe kan få almindelige mennesker til at gøre noget de ellers ikke ville have gjort, som man bl.a. så det under nazismen.
Christopher Browning
Amerikansk historiker. Forfatter til bogen “Ordinary Men” (Almindelige mænd) fra 1992, hvori han dokumenterer at medlemmer af naziregimets 101. reservepolitibataljon frit kunne vælge om, de ville deltage i de omfattende myrderier på jøder, som bataljonen gennemførte under 2. verdenskrig.
Daniel Goldhagen
Amerikanske sociolog (født 1959), søgte en kulturel forklaring på almindelige menneskers forvandling til forbrydere og overgrebsmænd under Holocaust.
Stanley Milgram
Amerikanske social-psykolog, som blev inspireret af processen (retssagen) mod tidligere SS oberstløjtnant Adolf Eichmann i Israel i 1961. Gennemførte eksperimentet kaldet Milgrams eksperiment. Milgram viste i et lydighedseksperiment, at man kunne få folk til at parere ordrer fra autoriteter, overskride egne grænser og gøre andre mennesker ondt, præcis som det skete under Holocaust.
Philip Zimbardo
Amerikansk psykolog. Zimbardo gennemførte et eksperiment i 1971, kaldet “Good men in an evil space”. Han placerede almindelige mennesker i en situation, hvor de fik tildelt særlige roller, og påstod at de ikke var udsat for presset fra en autoritet. Forsøget blev stoppet før tid, fordi forsøgspersoner der var udråbt til fangevogtere, begik både fysiske og psykiske overgreb mod forsøgspersoner, der var udråbt til fanger. Eksperimentet fik kritik af sit design, da man mente at Zimbardo selv fungerede som den autoritet, han hævdede ikke var til stede i eksperimentet. I 2018 blev eksperimentet kaldt fusk af økonom og socialforsker Thibault Le Texier ved universitetet i Nice. Le Texier mener at kunne beviste at Zimbardo havde manipuleret groft og blandt andet instrueret fangevogterne i, hvilke resultater han gerne ville have. (kilde: Weekendavisen 29. juni 2018).