Hop til indhold

Den typiske magtfordeling i et demokratiske samfund benævnes magtens tredeling, og den er bestemt af grundloven. I grundloven er borgerrettighederne for et land fastslået (du kan læse mere om borgerrettigheder og grundloven her).

Gennem magtens tredeling kontrollerer de tre magtinstitutioner, den udøvende, lovgivende og dømmende magt, hinanden, og på den måde sikres det at ingen får uforholdsmæssig meget magt.

Danmark er et demokrati hvor regeringen har den udøvende magt, Folketinget og regeringen har den lovgivende magt og domstolene har den dømmende magt.


Folketingssalen på Christiansborg i København, hvor den danske regering og Folketinget har hjemme.

Hvis du skal afgøre om et land er et demokrati kan du kigge efter disse forhold:

At magten i en stat er fordelt mellem flere institutioner er en vigtig del af at være et demokratisk samfund.

Hvis der i et land fx er én politiker ved magten som alene vedtager regler og love, så er det et diktatur. Et eksempel er Nordkorea, hvor Kim Jong-un leder landet med hård hånd og henretter personer, der truer hans position. Derved udøver han både den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt (bestemmer hvad der gør én til fjenden, og hvilken straf en sådan skal have, hvem der gør sig skyldig i at være fjende og iværksætter straffen).

Hvis politiet, militæret eller andre institutioner i et land har beføjelser til at straffe mistænkte eller anklagede for kriminalitet uden de først er stillet for en domstol, så er det ikke demokratisk. Et eksempel er landet Filippinerne, hvor præsident Rodrigo Duerte har genindført dødsstraf for narkokriminalitet og politiet skyder folk, som de mistænker for at overtræde narkotikalovgivningen på åben gade uden først at være stillet for en domstol.

At alle voksne i et samfund kan deltage i og opstille til frie valg til regeringen er en vigtig del af at være et demokratisk samfund.

Hvis befolkningen ikke med jævne mellemrum har mulighed for at vælge deres lands regering gennem frie valg, så er det ikke demokratisk styret. Et eksempel er Thailand, hvor general Prayut Chan-O-Cha med militæret bag sig i 2014 overtog magten i landet. Samtidig overtog militærstyret alle radio og tv-stationer, hvor de normale udsendelser ophørte, og der derefter kun blev bragt militære udmeldinger.

At have ytringsfrihed og kunne tale frit og diskutere politik offentligt fx gennem aviser, tv og sociale medier er en vigtig del af,at være et demokratisk samfund.

Hvis befolkningen i et land ikke kan tale frit og diskutere deres politiske holdninger, så er der ikke ytringsfrihed, og det er ikke et demokrati. Et eksempel er Tyrkiet, hvor præsident Erdogan har fængslet mange af sine politiske modstandere, blandt andet landets journalister, fordi de har skrevet kritiske artikler eller er kommet med kritiske udtalelser på tv om ham. Når man ikke tillader kritiske udtalelser i den offentlige debat, kaldes det censur, og det er ikke foreneligt med et demokrati.

Links

Grundloven deler magten i tre (dr.dk)

Sidst opdateret: 3. september 2021