Tove Udsholt blev født i 1940 i København. Hendes bedsteforældre var troende jøder, som var flygtet fra Rusland i 1897 under en voldsom pogrom. Toves mor var ikke særligt religiøs, men en jødiske herkomst var nok for at komme i nazisternes søgelys. Toves far var ikke jøde og blev i København, da der kom besked om den kommende jødeaktionen i slutningen af september 1943. Forældrene havde aftalt at han skulle passe på deres lejlighed indtil Tove og moren kom hjem igen.
Tove og hendes mor gemte sig på et loft i Gilleleje, sammen med mange andre jøder, og ventede på, at de kunne flygte til Sverige. De måtte vente flere dage og nætter i skjul på det kolde loft. I sidste øjeblik besluttede Toves mor sig for at tage imod et tilbud om hjælp fra et lokalt fiskerpar. De ville skjule Tove hos dem, så hun kunne undgå den farefulde færd, det var at flygte over Øresund til Sverige. Toves mor sejlede derefter alene til Sverige og Tove havde det godt hos plejeforældrene Ketty og Svend i Gilleleje.
Da krigen var slut, skulle Tove tilbage til sin mor til København. Men det fungerede ikke. Tove trivedes hos plejeforældrene og efter megen frem og tilbage flyttede hun til sidst permanent tilbage til plejeforældrene i Gilleleje. Hun holdt kontakten til sin mor, men levede sit eget liv, som hun ønskede det: hun blev konfirmeret og da hun fyldte 18 år, bad hun sine plejeforældre om at adoptere hende. Kontakten til faren sluttede og der skulle gå mange år inden Tove fandt ud af, hvad der var sket eller hvem der havde besluttet at de ikke skulle ses igen. Heldigvis blev Tove genforenet med sin far, da hun tilfældigt mødte ham gennem sit arbejde på et hospital, og de nåede at få 3 uger sammen inden han døde af cancer.
Toves oplevelser minder på mange måder om, hvad andre gemte børn har oplevet. Efter krigens ophør var deres liv på sat på hovedet, og mange kom aldrig til at føle sig hjemme i deres oprindelige familie. Det hænger til dels sammen med at de havde levet et trygt og frit liv hos plejeforældrene (ingen kendte deres jødiske herkomst), og til dels fordi de var så små. Den angst, som Tove oplevede, da hun gemte sig på høloftet i 1943, har dog efterladt spor i hendes underbevidsthed, som hun blev konfronteret med, da hun en dag som voksen besøgte loftet og blev overvældet af sine følelser. Samtidig har nazisternes jødeaktion haft store konsekvenser for både Tove, hendes mor og hendes far – deres familie var for altid blevet skilt ad.