Samfundsfag - ungdomsuddannelser
Foreslået problemformulering - med problemet som drivkraft
Der var både samfundsforhold og internationale forhold, som beskyttede de danske jøder op til og under 2. verdenskrig i Danmark, men som alligevel i oktober 1943 førte til, at de blev forfulgt af den tyske besættelsesmagt, måtte flygte, skjule sig eller endte med at blive deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt.
Hvordan kan man beskrive forholdene for de danske jøder før og under 2. verdenskrig, med særlig fokus på oktober ‘43?
Hvilke samfundsmæssige aktører kan der identificeres, som fik betydning for de danske jøders skæbner?
Hvordan kan man ud fra en socialpsykologisk vinkel forklare de forskellige aktørers handlinger?
På hvilken baggrund handlede aktørerne, og hvilke konsekvenser fik deres handlinger for de danske jøder?
På hvilke måder kan man forberede de opvoksende generationer på ikke at ligge under for de socialpsykologiske mekanismer, som kan få mennesker til at handle mod normal etik og moral?
Hvilke samfundsmæssige eller internationale udviklingstendenser understøtter og hvilke underminerer demokratiet i samfundet, som fx det danske?
Specifikke faglige mål i relation til læreplanen for Samfundsfag
| Faglige mål: eleverne skal ... | Specifikke faglige mål: eleverne ... |
|---|---|
| anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser. | kan identificere samfundsforandringer i Danmark og Tyskland i mellemkrigstiden og under 2. verdenskrig, identificere forhold, der har bidraget til disse forandringer og diskutere hvilke udviklingstendenser der ses i det danske samfund i dag. |
| forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre. | kan redegøre for, hvilke samfundsforhold, der muliggjorde nazisternes forfølgelse af de europæiske jøder, og kan foreslå handlinger der kan forebygge en lignende situation i fremtiden |
| forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed | kan redegøre for Danmarks samarbejdspolitik med Tyskland under besættelsen i forhold til andre besatte områder. Kan diskutere samarbejdspolitikkens værdi for den danske befolkning og udviklingen i Danmarks handlemuligheder. |
| behandle problemstillinger i samspil med andre fag. | kan se den samfundsmæssige udvikling i Danmark før og under 2. verdenskrig i en historisk kontekst og inddrage socialpsykologiske teorier til at redegøre for udvalgte aktørers handlinger i denne periode. |
| demonstrere viden om fagets identitet og metoder. | kan anvende samfundsfaglige metoder til at analysere en konflikt. |
| forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser. | kan kritiske anvende information fra interviews og egne kilder og sammenholde den opnåede viden med andre kilder, som internationale konventioner, grundloven etc. |
| på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. | kan diskutere og argumentere for egne synspunkter for baggrunden bag og tendenserne i udviklingen i Danmark i mellemkrigstiden og under 2. verdenskrig samt fremtidsperspektiverne for demokrati og lige rettigheder for alle i Danmark og internationalt. |
| Kernestof og supplerende stof | Realiseret gennem arbejdet med |
|---|---|
| Sociologi | |
| identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark. | kortlægning af de socialpsykologiske mekanismer bag forskellige aktørers identitetsforståelse op til og under 2. verdenskrig i relation til forfølgelsen af de danske jøder. |
| samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. | vidnesbyrd fra overlevende jøder, der beskriver konsekvenserne af nazisternes samfundsstrukturer i Danmark op til, under og efter 1943. |
| Politik | |
| politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd | forskellige grupperinger og organisationers argumenter og baggrund for holdninger og handlinger i Danmark i mellemkrigstiden og under 2. verdenskrig. |
| magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene | at kortlægge forskellige grupperingers demokratiopfattelser i Danmark i mellemkrigstiden og under 2. verdenskrig og deres holdninger til, hvilke pligter der påhvilede en god samfundsborger. |
| International politik | |
| aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt | analysen af betydningen af den danske regering, de tyske magthavere og besættelsesmagt, samt det internationale samfunds magtforhold og handlemuligheder i mellemkrigstiden og under 2. verdenskrig, og vurdere hvilken indflydelse dette har på sikkerhed og konflikter i dag både nationalt og international. |
| Metode | |
| kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data | film, dokumenter og testimonial interviews om hændelserne i Danmark, Tyskland og internationalt op til, under og efter jødeaktionen i 1943, som analyseres ud fra forskellige samfundsfaglige modeller og teorier. |
| komparativ metode og casestudier | sammenligning af kilder, der beskriver forholdene for de danske jøder og andre landes jøder under Holocaust sammenholdt med forskellene i samfundsforholdene i Danmark og Tyskland, som de fremstilles gennem lovgivning og andre samtidige kilder, for at identificere samfundsforhold, der også i dag ville kunne true et lands demokrati og muligheden for internationale konflikter. |