Salle Fischermann blev født i 1929. Han var ligesom sine forældre og 5 søskende dansk jøde og boede i en lejlighed i København.
Da Danmark blev besat af tyskerne under 2. verdenskrig, levede han et så almindeligt liv som det var mulig. Samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland havde beskyttet de danske jøder for deportationen til koncentrationslejrene. Den tyske besættelsesmagts Jødeaktion i oktober 1943 skulle dog vende op og ned på Salles liv.
Salle var hjemme i familiens lejlighed, da SS og tyske militærfolk bankede på deres dør. Familien troede, at nazisterne var kommet for at anholde faren, og det lykkedes ham at flygte over altanen. Jødeaktionen var dog rettet mod alle jøder, og dermed hele Salles familie. De familiemedlemmer som var hjemme, blev taget til fange og deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt. Theresienstadt ligger i det nuværende Tjekkiet, ikke langt fra hovedstaden Prag. Salle var på det tidspunkt 13 år gammel, og han kom til at opholde sig i Theresienstadt i de næste 18 måneder, indtil han sammen med lejrens øvrige overlevende danske fanger blev bragt til Sverige med “De hvide busser”. Hans far og to søskende, som ikke var hjemme, undgik deportation.
Salle fandt først ud af, hvad der var sket med faren og de to ældste søskende i Sverige i slutningen af krigen. Salles far og søskende havde prøvet at flygte til Sverige på samme måde som så mange andre danske jøder. Faren og broren druknede, da en faldefærdig robåd, som de havde fået fat i sammen med en flok andre jøder, sank. Søsteren og et par andre fra båden overlevede ved at svømme i land.
Da familien kom tilbage til Danmark ved befrielsen i maj 1945, glædede de sig til at vende tilbage til et mere normalt liv. Men nogen havde overtaget deres lejlighed, og møbler og sølvtøj var blevet plyndret. Moren og de fire søskende fik i stedet anvist en toværelses lejlighed uden indlagt varmt vand.
De slemme oplevelser fra koncentrationslejren var svært at glemme, og det virkede umuligt at skulle leve et normalt liv nu. Salles ene søster begik selvmord, og hans mor forsøgte selvmord. Disse begivenheder gjorde, at Salle besluttede sig for at vælge livet til og komme videre – da var han allerede 25 år.
Salle talte ikke om sine oplevelser i Theresienstadt, før benægtere af Holocaust fik ham til at beslutte at fortælle så meget om nazisternes forfølgelse af jøderne, at ingen kan være i tvivl om, at de har fundet sted. Salle har siden 1960’erne holdt mange foredrag i forskellige europæiske lande. Alene i Tyskland har han holdt over 600 foredrag på skoler om livet som kz-fange og oplyst elever om landets nazistiske fortid.