Format og genre i fiktionsfilm
Inden for film- og tv-produktion skelner man mellem begrebet format og begrebet genre.
Format beskriver nogle overordnede og enkle rammer for filmen eller programmet. Det er først og fremmest længden på filmen, som enten kan være en kortfilm eller en spillefilm eller en serie. Dernæst er det de overordnede genrer inden for formaterne: fiktion eller dokumentar. Når man taler om kortfilm, så menes der som regel korte fiktionsfilm.
Længden på kortfilm kan variere meget – fra 2-3 minutter og op til ca. 20 minutter. Der findes kortfilm, som er længere end 30 minutter, men det er undtagelsen. De fleste filmfestivaler og tv-stationer definerer kortfilmsformatet som under 30 minutter.
Uanset kortfilmens længde kan den udfolde sig inden for de samme genrer som spillefilmen: drama, comedy, thriller, action, horror, fantasy, science fiction m.v. En genre er med til at afgrænse fortællingen. Hver genre har sine regler, typer af fiktionsvirkemidler, handlingselementer og temaer.
Kortfilmens indhold
Kortfilmens længde har betydning for filmens indhold. Det er her, at du tydeligt ser forskellen mellem kortfilmens fortælleform og spillefilmens. Ligesom alt andet dramatisk fortælling har kortfilmen en tre-akts struktur med en begyndelse, en midte og en afslutning. Kortfilmen har som oftest få scener – undertiden er filmen én eneste scene.
Handlingen i en kortfilm er bygget op omkring ét gennemgående forløb. I en spillefilm har du ofte en A og en B fortælling, som kører parallelt igennem filmen. Hvis genren er en actionfilm, vil A-fortællingen handle om heltenes jagt på skurkene. B-fortællingen vil handle om relationerne mellem karaktererne. Måske har helten problemer med sin kæreste, som skal løses samtidig med at han skal afmontere en tikkende bombe i A-fortælligen. Men i kortfilmen er der som regel ikke tid til at skifte mellem flere parallelle fortællinger.
Der er heller ikke et stort persongalleri, men ganske få karakterer og en hovedperson, som handlingen udspiller sig omkring. Selve handlingen kan være et møde mellem karaktererne, en uventet begivenhed som hovedpersonen kommer ud for eller en uvant situation, som hovedpersonen pludselig befinder sig i. Hovedpersoner i kortfilm oplever ofte at være ude af deres ”komfortzone” for en stund, inden de vender tilbage til den situation de kom fra. Handlingen kan også være struktureret som en cirkelfortælling, hvor vi gennem hovedpersonen for et kort flashback til det øjeblik eller de begivenheder, som førte til, at hovedpersonen er dér hvor hun er nu.
Mange kortfilm bygger op til en overraskende slutning ved at lege med tilskuernes forventninger til hvordan historien ender og hvordan hovedpersonerne vil reagere eller handle.
Et godt eksempel på kortfilmsgenren er den 12 minutter lange Oscar-nominerede kortfilm ”Ernst og lyset” fra 1996.